Saramaka Peace Treaty

Fassie fou mekie frie nanga boussie nengre foú oppo Serameca nanga Saranam Riba

Granman langa coertoe sendie masara Loúis Nepveú foú meki da fri.

A poti alle dissi santi deja na inni gi dem foe hakisi dem effi dem (xxx) wandi holli dati alle.


1

Alla dem boussie nengre foe oppo Sarameca nanga oppo Saranam sa habie frie nanga alla bacara foe Saranam Condre, en bacara sa frigúittie alla ogrie diesie dem ben doe.

Mara nembre dem moessoe doe ogrie moro na bacara, mon gessie Jou, en nanga frie Ingien, effie na dem plantasie nanga goedoe.

Dem peki:

Dissi fri granboen; nembre no wan ogrie sa dé more fou dem langa bacra, monkisie judew langa vry Ingien diesi de boen langa bacra.

2

Dem sa moesoe sorie alle dem condre na bacara, en alla dem condre foú Ingien offoe nengre diessie conpé nanga dem, effie innie wan diessie dem sabie, dem sa moessoe sorie dem toe.

En dem sa moessoe mekie bakara frie nanga dem en offoe dem no wandie mekie da frie nanga bakara, dem sa moessoe helpie bakara foe goo fettie nanga dem.

Da reiti; so dem sa doe. No wan habi fou tan na baca.

3

Dem sa moessoe tan libie de na da plessie dem habie dem condre dissi tem, ma datem dem wandie goo liebie na wan tara plesie, dem sa moessoe sendie takie na granman en dem sa moessoe tan tee dem kiessie moffo baca of dem sa can meqúi condre na tara plessie.

Dem sa doe dati.

4

Dem sa moessoe callie neem foe alla den hedieman foe dem condre en datem wan com foe dede effie foe commoto, dem sa moessoe sendie takie na granman foe à can sabie offoe à boen.

Dissi toe.

5

ËDem sa moessoe gie bakka alla nengre diesie ben komoto of ronnewe na bacara, sensie dem nengre foe Ouwka ben com na dem nanga Willie.

No wan fassie dem sa kan teekie foe hollie wan nengre foe bakara diessie dem sa kissie effie diesie sa ronnowe com na dem.

Sensie da tem en so té dorro té goo nembre wantem dem sa holie wan.

Fiscalla sa paij dem f50: Sur: mon - da f42 pissie vo serem – ma effie dem kisi dem na krosi bay, na wan plandasie, dem sa kisie tien piesie fo er Sch tee f42, na fasie dem sa ben kisie dem farra weij, ofoe korosie bay foe fotto.

En alla dem ronne wee nengre disie dem tarri backa, garan man effie coúroetoe sa can doe innie sandie dem wandie nanga dem.

En foe da hedde, al wassie dem nengre foe wie sa wandie foe takie datie dem ronnowe bikasie dem masara offoe bacara doe dem ogrie, dem boesie Saramaca sa moessoe gie dem bakka da tem dem com na dem han, bicassie granman nanga couroetoe nomo moessie loekoe na datie.

Dem swerie no wan negre foú bacra kom na dem sensie Willi kom taki fou dissi frie.

Effi inniwan nengre kom na dem, dem no sa holli no wan nimbre; dem sa tiari dem na gran man.

So aleki bakra poti da santi gi dem, a boen na dem; dem sa holi reiti.

6

Hoe fa dem sa wandie foe takie effie foe doe, dem no sa moessoe hollie nowan bacara nengre alwasie grandie of pikien na dem mindrie.

En datem wan foe dem sa wandie datie effie wan so sandie diesie sa de foe boroko diesie frié, dan alla dem tarra wan sa moesoe gie hem na bakara han foe bakara kan doe nanga hem so allequi dem sa membre à sa boen.

En effie wan heddeman na oenoe mindrie[13] doe wan so sandie disie dem fredie foe kiesie hem, bicasie à habie bigie teij teij, dem sa moessoe sendie takie na ga granman,[14] fou à kan sendie wan comando nanga soldatie foe goo fettie foe kiesie hem.

En dan diesie tan hollie nanga bakara sa moesoe helpie foe kiesie dem ogrie wan foe bacara sa kan dewengie dem foe tan boen nanga bakara en fou holi diesie frie boen boen.

Da reiti; so dem sa doe. Nembre wan sa habbi hatti kibri wan nengre foe bakra.

7

Effie granman of koeroetoe sendie moffo gi na dem, takie ningre ron weij effie mekie troblie na plandasie en kalie dem foe kom helpie foú kisi dem, onoe sa moesoe goo foe kiesie dem, en tiarrie dem kom nà fotto; dan dem sa kissie dem paijman.

Da boen; dem sa kom innitem effi dem kisi jounsoú fou granman.

8

Effie fettie kom na condre foe tarra condre, bacara effoe tarra boesie nengre, innie wan effie innie plessie dem sa dé, dan onnoe Saramaca vrie man sa moesoe kom foe helpie bacara, foe Saranam Condre.

En dem no sa moesoe mankerie foe sendie soo menni man nanga gon allekie grandiman nanga couroetoe sa haksie foe goo na da plessie grandman sa takie of sendie takie na dem, en fou harkie na dissie sama dissie granman sa pottie foe tirrie dem, foe helpie bacara inni fassie dem sa kan doe.

Selfie effie dem bossie nengre na baka ouwka of mapana nengre disie frie arrede nanga bacara sa wandie foe mekie trobie offoe doe bacara ogrie, dan dem sa mossoe hilpie bacara foe goo fettie nanga dem en foe kissie dem effie foe mekie dem tan boen nanga bakara en holi da frie reijtie nomo.

Dissi toe, a boen; dem sa doe.

9

Datem wan sandie sa fadom na dem mindrie datie dem sa moesoe sendie foe granman sabie, dan dem sa kan sendie vyffie of sieksie voe dem en da tem dem com na fotto dem sa moessoe go rettie na granman en dem no sa kan goo wan plessie effoe granman sa moessoe sabie.

En datem sama foe onnoe sa tiarie ronnewe nengre of sama dissie dem sa kissie kom na fotto, dan dem sa kissi dem monie josno, en dem sa mossoe loekoe dem jamjam serefie sondro bacara sa hoefoe foe gie dem.

Disie toe.

10

ËDem sa kan kom alla jarrie 50 foe onnoe na Saramaka riba, thee na wannica criqúi, effie na arwaticabo, effie na Saranam riba, thee na victoria, foe tiarrie alla sandie dissie dem sa habie foe serrie, allekie hamaka, katoen, hoedoe, fouwloe, coeriara, effoe innie sandie.

Marra effoe dem sa wandie tiarrie dem sandie goo na fotto foe serrie, dan dem no sa kan sendie moro na tien sama.

En soo allekie dem sa kom na fotto nanga dem sannie dissie dem sa wandie serie, dan dem sa mossoe mekie granman sabie bifossie, en datem dem sa dé na fotto, dan dem no sa moessoe wakka na sabatem passa aytie jourroe na passie foe somtem dem no sa kissie trobie nanga bacara, dissie sa membre dem na slaaf.

Dem no sa waka na passie nanga gon, houwroe offoe langa neffie.

A boen toe, mara dem no sa waka toemoessi na Saramaka sei.

Dem hakisi fou wakka na sabatem, granman langa Courtoe plesi fou gidem wan marki fou weri.

11

Dem sa moessoe loekoe boen dem no gie astrantie moffo of doe wan ogrie na bacara.

Dem sa moessoe hollie dem serefie allekie dem frieman diesie wie mekie na wie miendrie.

Somtem effoe dem kom foe kissie kwarrie nanga wan bacara effoe bacara kom foe doe dem ogrie dem sa moessoe goo takie gie granman en datem a sa fendie datie dissie sama sa habie rettie, a sa mekie a sa kiesie hem rettie.

En onnoe sa moessoe doe so sreffie na onnoe ondro: dissie sa kom foe doe ogrie, onnoe sa moessoe fom hem, en serrefie killie hem, effoe da ogrie bigie, effoe gie hem abra na bacara.

Moro nosso effoe wan foe dem doe of wandi doe wan sandie fou broko dissie frie effie wan foe dem doe ogrie na bacara, bakara sa kan kissie dem en straffe dem so allekie dem doe tarra friman.

Dissi boen; dem sa doe dati toe.

12

Nembre dem sa moessoe mekie wan conpé nanga no wan samma, no langa mapana of ouwca frieman toe, foe doe innie bacara ogrie effoe foe helpie dem na innie wan fasie, foe mekkie wan ogrie na bacara.

Nembre dem sa doe so sandi.

13

Foe mekie dissi frie tranga, onnoe sa kissie dem sandie dissie pottie na briffie disie mi habie hija na mie.

Marra na onnoe sey onnoe sa moessoe gie - foe bacara sa kan bliebie onnoe toe - fo pikien foe onnoe.

En dem fo pikien sa moessoe de pikien foe dem heddeman, en datem onnoe de foe takie sweerie, onnoe sa moessoe swerrie toe takie dem pikin dissie onnoe pottie na wie han, dem na reijtie piekien foe heddeman.

Soo allekie oenoe sa gie dem nem dissie wie sa moessoe sabie, so foe tata langa mama.

En alla heddeman dissie no sa ben kan kom foe swerie disie frie, moessoe sendie samma foe dem.

Dem pottie da swerrie na dem han foe dem sama dissie dem sendie sa moessoe swerrie da frie foe dem.

Onnoe sa moessoe swerrie toe dattie onnoe no habie no wan condre morro allekie disie onnoe kallie nem foe dem arrede gie na wie bacara.

En alla dem disie no wandie foe mekie frie nanga bacara, onnoe no sa kibirie dem.

Onnoe sa moesoe fettie foe mekie dem frie en offoe onnoe kissie dem na fettie, onnoe sa kan serie dem na bacara.

Dem gi 4 sama foe dem solanga dem hediman pikin no kom langa dem.

Datem dem kom teki dem tara presenti goedoe, dem sa gie pikien foe heddeman, foe teki dem 4 diesi dem gi baka.

14

Dem presentie disie sa libie foe gie onoe jette; onnoe sa moessoe kom foe teekie dem na Victoria disie den kalie Monima.

Dem sa kom teki dem santi na Monima, mara effi granman langa coertoe plessi fou mekki a go pikien moro na oppo, da granboen.

15

Dem nengre dissi ben helpie foe killie dem bacara disie ben com foe mekie da fossie frie - Picolet nanga dem toe tarawan – dem sa moessoe gie dem na granman nanga couroutoe abara.

En effoe onnoe no kan doe dattie, dan onnoe sa moessoe hollie dem allekie katibo na onnoe mindrie.

En dem no sa moessoe kom nembre na wan plandassie offoe na fotto.

Poudroe of krúiti betere fou dem bikassi kondre de na dem bakka jetti disi dem no sabi.

Dem wandi fou hondi langa fou soutoú gi dedi sama foú dem, Ëno fou doe wan ogri, ma fou holi dissi fri quetti.

---------------------------------------------


Da so dem Saramaka Ningre teki da fri na fesi fou masara Dorich langa sergant Ritter.

Masara Nepveu lesi gi dem. Alle taki, da reiti so; dem wan sweri da fri.

Dem hediman selfi effi di samma dem sendi nem foe dem:

Darie, hedeman voe alla;

Abini, waca na hem baca;

Coffij; Tanie, com na hem plesi;

Lamotte; Jebooy, com na hem plesie;

Aloetoe;

Abram; Qúamina, na hem plesi;

Ettia (xxx); Kwakoe;

Prima; Acapo na hem plesie.

Maconde, foe Toefinga; Mafoengoe na hem plessie;

Cabriatie & Attama selfi;

Jantie Acoúrie; Monima; Pianga na hem plessie;

Moesinga; Jantie na hem plessie.

Dem alla sweri gado langa gron na dem reiti fassie taki da so dem sa holi da fri, en dem sa mekki ibriwan holi so alleki wi ben poti, dede na libi.


Skaki na dorosey kenki

  • Arends, Jacques, in prep. Creole Mama: A history of the creole languages of Suriname.
  • Bilby, Kenneth, 1997. Swearing by the past, swearing by the future: Sacred oaths, alliances, and treaties among the Guianese and Jamaican Maroons. Ethnohistory 44:655-89.
  • De Beet, Chris & Richard Price (eds), 1982. De Saramakaanse vrede van 1762: Geselecteerde documenten. Institute for Cultural Anthropology, University of Utrecht.
  • De Smidt, J. (ed.), 1973. West Indisch plakaatboek: Plakaten, ordonnantiën en andere wetten, uitgevaardigd in Suriname, 1667-1816, deel II (1761-1816). Amsterdam: Emmering.
  • Dragtenstein, Frank, 2002. ‘De ondraaglijke stoutheid der wegloopers’: Marronage en koloniaal beleid in Suriname, 1667-1768. PhD Diss., University of Utrecht. Institute for Cultural Anthropology, University of Utrecht.
  • Hartsinck, Jan Jacob, 1770. Beschryving van Guiana… Amsterdam: Tielenburg.
  • Helstone, Heinrich & Joop Vernooij, 2000. Documentatie afschaffing van de slavernij in Suriname. Paramaribo: no publisher.
  • Hoogbergen, Wim & Thomas Polimé, 2000. De Saramakaanse vrede in het Sranantongo. Oso 19:221-40.
  • Price, Richard, 1983a. First-Time: The historical vision of an Afro-American people. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
  • Price, Richard, 1983b. To slay the hydra: Dutch colonial perspectives on the Saramaka wars. Ann Arbor: Karoma.